Climb to the highest peak
Fisherman’s Wharf 425 Jefferson str., San FranciscoLong, steady climbs on a bicycle are the holy grail of athletic conquests.
Long, steady climbs on a bicycle are the holy grail of athletic conquests.
Spend five days in Acadia National Park, based out of the village of Bar Harbor, and see the park on two wheels.
Nærværende lejeaftale er indgået mellem Bikemedia ApS, Poulstrupvej 118, DK-9230 Svenstrup CVR-nr: 36026626 (herefter kaldet “udlejer”) og kunden i det efterfølgende kaldet “Lejer”
Aftalen dækker leje af el-cykel eller el-ladcykel efterfølgende kaldt “cyklen” for en periode fastsat i aftalen. Formålet med aftalen er at sikre en klar forståelse af parternes rettigheder og forpligtelser under lejeperioden. Aftalen dækker betingelser for leje, lejepris, lejeperiode, reparationer, vedligeholdelse og brug, ansvarsfraskrivelse, forsikring, tredjeparts krav, anvendelse af GPS-data og persondata, og lovgivning.
Lejeprisen af en el-cykel eller el-ladcykel er baseret på lejeperioden som vist herunder og lejeprisen betales fuldt ud ved lejens start.
Lejeperioden starter kl. 6 på den aftalte startdato og slutter kl. 22 på afleveringsdagen. Cyklen skal returneres i samme stand som ved modtagelsen. Lejer forventes at overholde afleveringstidspunktet for at sikre en smidig overgang til næste lejer, da andre borgere kan være afhængige af cyklen.
Lejeren skal omhyggeligt vedligeholde og passe på elcyklen. Dette inkluderer korrekt brug i overensstemmelse med producentens og udlejers anvisninger og almen brug for at forhindre unødvendige skader. Batteriet til cyklen skal altid være fuldt opladet ved aflevering. Såfremt der forefindes mangler ved elcyklen, kan lejer anmode om at få elcyklen repareret inden for 48 timer ved almindelige reparationer, såsom punktering. Ved større reparationer kan der være længere reparationstid. Alle omkostninger til sådanne reparationer vil være for udlejers regning. Det er kun muligt for lejere at benytte cyklen, således det ikke er muligt at overdrage lejeaftalen til 3 part.
Ejendomsretten til cyklen forbliver vedvarende hos Bikemedia. Risikoen for dens hændelige undergang, herunder som følge af hærværk, tyveri, ulykke etc. påhviler lejer. Cyklerne er ejet af udlejer og kan ikke overdrages til 3. part.
Udlejeren fralægger sig ethvert ansvar for personskade, død eller skade på ejendom, der kan opstå i forbindelse med brugen af el-cyklen, i det omfang det er tilladt ved lov. Lejeren er ansvarlig for at sikre sig, at elcyklen er egnet og sikker til brug. Det er så ligeledes også lejers forsikring, der skal benyttes ved eventuelle ulykker, hærværk eller skader.
Lejer skal gøre brug af egen indboforsikring i tilfælde af at cyklen bliver stjålet, mens cyklen er i deres varetægt. Det er lejers eget ansvar at tjekke om deres forsikringen dækker ved bortkomst, hærværk etc. Hvis indboforsikringen ikke dækker, er det lejers ansvar at bære tabet. Værdien af de almindelige el-cykler er 22.000 DKKK ex moms og ladcykel er 26.000 DKK ex moms. Bortkommet cykel skal anmeldes til udlejer, så snart man opdager at cyklen er bortkommet.
Udlejer anvender GPS-data fra elcyklerne til analyse og Persondata vil ikke blive knyttet til disse data, og Lejers privatliv vil blive respekteret i overensstemmelse med gældende lovgivning. GPS data bruges også til at spore cyklerne ved bortkomst, ved aflevering og for sent returneret.
Såfremt en af parterne væsentligt misligholder sine forpligtelser i henhold til nærværende aftale, kan den ikke misligholdende part ophæve aftalen med øjeblikkelig virkning. Den ikke misligholdte part er i øvrigt berettiget til at bringe andre efter dansk ret til rådighed stående misligholdelsesbeføjelser til anvendelse, herunder retten til at kræve erstatning, uanset om aftalen ophæves. Hvis lejer misligholder aftalen, kan udlejer også benytte sig af retten til ikke at indgå en ny lejeaftale med kunden og dennes nære relationer.
Denne aftale skal fortolkes i overensstemmelse med lovgivningen i Danmark, og parterne underkaster sig lovgivningen hos de danske domstole.
Ved at acceptere denne aftale anerkender lejer at have læst og forstået dens betingelser, og accepterer at være bundet af dem.
BikeMedia er en Aalborg baseret virksomhed med speciale i cykelleje koncepter.
Bikemedia udlejer nye cykler og når cyklerne har været udlejet i en årrække, sælges de efterfølgende til interesserede kunder.