Hvornår er cyklen klar til afhentning efter booking?

Efter din booking er cyklen klar til afhentning fra kl. 06.00 den pågældende dag hvor den er booket til.

Hvor kan jeg hente og aflevere cyklen?

Efter du har gennemført din booking, vil du modtage en e-mail med detaljerede oplysninger om afhentnings- og afleveringsstedet. Du kan også finde lokationen her på hjemmesiden.

Hvad er deadline for aflevering af cyklen?

Cyklen skal være afleveret senest kl. 22.00 på den aftalte afleveringsdag. Det er vigtigt at cyklen bliver returneret - for der kan sagtens være en medborger som har lejet cyklen dagen efter og som dig selv, også gerne vil nyde gavn af elcyklen.

Hvem står ansvarlig ved tyveri af cyklen under lejeperioden?

Skulle cyklen bortkomme, mens du har lejet den, så er det din egen indboforsikring der skal dække.

De fleste indboforsikringer dækker cykler, men det er lejers eget ansvar at undersøge dette ved egen forsikringselskab.

 

Er der inkluderet en serviceaftale i lejeprisen?

Ja, hvis du oplever problemer eller mangler når du har lejet cyklen, så skal du blot udfylde formularen på vores hjemmeside. Vores værksted vil derefter sørge for at reparere cyklen gratis inden for 48 timer. Tryk her for at gå direkte til formularen.

Hvordan kontakter jeg jer, hvis jeg har brug for hjælp?

Du kan nemt få hjælp ved at udfylde vores online formular. Tryk her for at gå direkte til den.

Hvad indeholder den lejeaftale, jeg indgår ved booking?

Tryk her for at se lejeaftalen.

Hvad sker der hvis jeg afleverer cyklen for sent?

Vi har besluttet at det ikke skal koste noget at aflevere cyklen for sent, da vi helst vil undgå at arbejde med straf.  Vi opfordrer dog alle der lejer en cykler til at skrive leje perioden ind i sin kalender, således man har helt styr på hvornår den skal afleveres. Det er et vigtigt punkt i forsøget, da din nabo eller andre borgere har booket cyklen efter dig og forventer cyklen er der.

Hvad koster det at leje cyklen?
Elcykel:
1 dag  25 DKK
1 uge 150 DKK
2 uger 200 DKK
El cargobike:
1 dag  40 DKK
1 uge 200 DKK
2 uger 300 DKK
Hvilke typer elcykler kan jeg vælge imellem?

Vi har en bred vifte af elcykler, herunder citybikes, mountainbikes, og ladcykler.

Hvordan sikrer jeg en fuld opladning af batteriet?

Du kan nemt oplade batteriet direkte på cyklen. Ønsker du at tage batteriet af, kan det gøres ved hjælp af den nøgle, der medfølger cyklen. For opladning benyttes et almindeligt 220 volt stik.
Det er vigtigt at oplade batteriet helt, inden man returnerer cyklen.

Hvor mange kilometer kan jeg forvente at køre på et fuldt opladet batteri?

Rækkevidden for batteriet afhænger af flere faktorer såsom din egen pedal assistance, cyklens last og vind. Typisk kan du forvente en afstand på 80-120 km for vores almindelige elcykler. For ladcyklerne er rækkevidden ofte mellem 60-80 km. Dette er hvad producenterne lover ved optimal kørsel.



Jeg har ikke modtaget mail med de vigtige info?

Din mail kan være havnet i dit spam filter eller reklame post. Tjek venligst efter mailen der.

På hvilke adresser kan cyklerne findes på?

I Fjellerad kan du finde cyklerne ved bygrunden, Vaarstvej 330, 9260 Gistrup

I Vaarst kan du finde cyklerne på Vaarstvej 200, 9260 Gistrup. (ved den gamle brugs)

Hvor længe kan jeg opholde mig i området inden cykel registreres som afleveret?

Cyklen vil ikke blive automatisk registreret som afleveret indenfor de første 30 minutter.

Hvis du vender retur til området efter 30 min vil cyklen blive registreret som afleveret.

Hvordan henter og afleverer man sin cykel?

Du skal booke din cykel på her på siden. Når du har booket din cykel, vil du modtage en mail og sms med alt vigtigt info om din cykel leje. Hvis du ikke modtager en mail, kig gerne i dit spam mappe. Du afleverer din cykel automatisk ved at sætte den retur, hvor du tog den. Det vil vores system og GPS på cyklen hermed register. Du vil dog også få en mail og SMS på at cyklen er returneret.

Kan jeg tage cyklen ud fra området uden at leje den?

Nej, der vil gå en alarm og cyklen vil blive registreres som stjålet og vil blive efterlyst.